|
Fællesrejse til BT Halvmarathon og Kvartmarathon, søndag den 22. april 2012.
Der arrangeres fællesrejse til BT Halvmarathon og Kvartmarathon i Lyngby. Det er et deltagermæssigt stort løb med en god stemning og med god plads til det sociale samvær på turen.
Tilmelding til selve løbet skal den enkelte deltager selv sørge for. Nærmere oplysninger på www.snikatletik.dk hvor der er link til tilmelding. Husk – der er begrænsning på antallet af tilmeldinger og det anbefales derfor at være hurtigt ude.
Rejsen vil foregå som endagstur med færge til Ystad og videre til Lyngby med privatbiler (alternativt tog). Der er afgang fra Rønne kl. 6.30 og hjemkomst kl. 21:50. Start på kvartmarathon er kl. 10.30 og på halvmarathon kl. 11.00.
For medlemmer der deltager i løbet, er egenbetalingen for hele rejsen på 150 kr. pr. person. Al forplejning undervejs er for egen regning.
Rejsen er kun for medlemmer over 18 år.
Tilmelding til fællesrejse: via hjemmesiden senest den 1. april 2012. Du kan også foretage telefonisk tilmelding til fællesturen. Hverdage mellem 09:00 og 12:00 på 23 71 35 35
Betaling skal ske til konto i DiBa bank: 6060-5552045 senest den 2. april 2012.
Motionsudvalget
|