Nyheder

Vigtigt med din støtte

Tak for din støtte - det betyder så uendeligt meget.

Netop i disse dage, er der betalingsfrist for den kommende periodes kontingent. Tusinde tak til alle jer, der trods de meget svære vilkår foreningslivet har i denne periode, fortsat bakker os op.

Det er jo alt afgørende for en forening, at medlemmerne er der, også når det går knapt så godt. Vi er jo lukket ned for vores træningstilbud. Så snart det er muligt, lukker vi op igen.

Desværre har vi ingen mulighed for at kompensere for lukkeperioden. På årskontingent betaler man 37,50 pr. måned i kontingent og skulle vi refundere dette beløb for f.eks. 17 dage, så ville omkostningerne være mange gange større. Penge vi så bliver nødt til at kræve ind bagefter. Idrætsforeninger er ikke virksomheder, så der er hellere ikke noget krav om, at vi tilbagebetaler/godtgør det. Medlemmerne er medejere - så vi dækker os selv ind. Til forskel fra virksomheder, hvor du køber en ydelse. 

Til gengæld, så vil vi aldrig tage en krone mere i kontingent, end det er nødvendigt. Derfor er vores kontingent så lavt. Derfor er det ikke steget i 11 år. Pengene går jo til dig selv. Vi glæder os over, at vi snart åbner en fitnessbygning med langt bedre vilkår end tidligere. Også for mange af de andre idrætstilbud vi har, vil blive begunstiget af bygningen og de inden- og udendørs forhold der kommer.

Vi bruger 12,6 mio kr. på bygningen og faciliteterne. Uden at dit kontingent stiger så meget som en krone. De penge vi "tjener", går tilbage til medlemmerne. 

Derfor håber vi, at alle bakker op om os - eller alle de andre foreninger du skulle være medlem af.... Det er der brug for. Mere end nogen sinde før. Udgifterne er de samme, om vi er lukket eller åben. 

TAK FORDI DU STØTTER VIKING ATLETIK


Claus Clausen 

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.