Nyheder

Vigtigt - ændrede medlemsbetingelser

Vi bliver nødt til at ændre vores regler for fitnessmedlemskabet. Det sker pr. dags dato.

Vigtig besked til alle Viking Atletiks medlemmer, der har fitness adgang. 

Vi ændrer pr. 12. marts 2024 betingelserne for dit medlemskab. 

For at spare på administrationsomkostningerne, altså den tid vi bruger på administration, ændrer vi reglerne for udlevering af din adgangschip til fitnessbygningen. Det depositum på 150 kr. man tidligere betalte for chippen, ændres til at man nu køber sin chip ! Denne giver man 150 kr. for. Altså samme pris! Men pengene returneres ikke ved udmeldelse. 

Chippen kan og skal således ikke afleveres ved udmeldelse. 

Dette vil spare os for rigtigt meget arbejde, da den måde vi tidligere har gjort det på, var meget tidskrævende. Det er også denne - nye - procedure, som bl.a. DGI anbefaler man benytter sig af, netop for at spare mest muligt tid. Så set i bakspejlet, burde det være gjort således, da vi indførte det nuværende system i 2020. Set i bakspejlet er man altid klog :-)

Så fremover bliver det altså et chip køb - og ikke et depositum du betaler, når du henter en chip. Prisen vil fortsat være 150 kr. 

For dig der allerede er medlem og har betalt et depositum for chippen har det følgende betydning: Dit depositum ændres til et køb af chippen pr. 1. januar 2025. Det vil sige, at de 150 kr. du har betalt i depositum, fra 1. januar 2025 bliver konverteret til et køb. 

Du skal ikke betale yderligere, men mister altså retten til at få depositummet retur. 

Ønsker du IKKE at dette skal være gældende for dig, så kan du melde dig ud af Viking Atletik inden den 10. december 2024 og få dit depositum retur. Bemærk at udmeldelsesfristen fortsat er 10. december - og afleveringsfristen for chippen er 10. januar 2025. Overholdes disse frister ikke, så mister du dit depositum. Altså helt som reglerne er gældende før ændringen.

Indbetaler du dit kontingent for 2025 har du samtidig accepteret, at du nu har købt chippen og de 150 kr. kan altså ikke blive returneret ved senere udmeldelse. 

En vigtig detalje:
Ovenstående blev fremlagt på generalforsamling. Derfor effektueres det nu med henblik på at spare administration. På generalforsamlingen meldte vi også ud, at vi fra 1. januar 2025 ønskede at hæve kontingentet. Dette fordi vi i de kommende år, skal forny bl.a. løbebånd m.v. En pris der let kan løbe op i 4-500.000 kr. 

Med konverteringen af depositum til salg af chippen, får vi frigjort et beløb, der gør at kontingentstigningen for 2025 AFLYSES. Som det ser ud nu. Så der kompenseres i vid udstrækning for ændringen. 

Vi håber på alles forståelse for dette nødvendig skridt. Formålet er alene at spare på unødvendige omkostninger og som medlemsforening skal vores medlemmer jo selv betale for omkostningerne - på den ene eller den anden måde. 


Vedtaget i bestyrelsen den 11. marts 2024. 

Ekstra om chip.

Ved genindmeldelse kan "gamle" chip ikke anvendes. Der skal købes en ny chip ved genindmeldelse.

Prisen for et husstands medlemskab bliver 300 kr. uanset hvor mange chip der udleveres til husstanden. Bemærk at allerede indbetalte chipgebyrer ikke godtgøres. 

Har du ingen chip - har det ingen betydning for dig. Kontingentet på 475 forbliver uændret for dem af jer, der ikke har valgt fitness til. 

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm