Nyheder

Hvad er en kommunegaranti

Hermed en orientering til dig som medlem i Viking Atletik om noget der på det sidste, har været omtalt i den Bornholmske presse.

Kære Viking medlem.

I den senere tid har der i den Bornholmske presse, flere gange, været omtalt, at Viking Atletik søger en kommunegaranti i forbindelse med et kommende byggeri. Sagen kører p.t. til politisk behandling og skal senere på måneden i byrådssalen til endelig afgørelse. I den forbindelse er en debat omkring konkurrenceforvridning igen dukket op til overfladen. Mere om det senere.

Hvad er en kommunegaranti og hvorfor søger vi den?

Idrætsforeningers udfordring ved byggerier er, at vi simpelthen ikke kan få lov til at låne penge i banker eller realkreditinstitutter, uanset hvor god vores økonomi så ellers er. Vi har forespurgt. Deres svar er, at de kræver en ”Kommunegaranti” for et lån. Uanset om byggeriet er på lejet (kommunal) grund eller privat grund.

En kommunegaranti er således ikke et tilskud til en idrætsforening. Skal vi låne penge, skal vi naturligvis selv optage lånet og betale hver en krone tilbage, som alle andre der låner. Kommunen stiller blot den garanti, at hvis vi ikke kan det, så betaler de gælden. Men, det er vigtigt, vi kan naturligvis betale pengene tilbage selv. Det vurderer kommunen også, før de giver en garanti. Altså en ganske almindelig kreditvurdering.

Men uden kommunegarantier, så kan idrætsklubberne altså ikke udvikle sig, da de ganske enkelt ikke kan låne penge uden.

Hvis vi bliver udtaget til ”Fitness for alle”, som vi har lagt billet ind på, så skal vi bruge over 6 mio. kroner. Bliver vi udtaget, på de forudsætninger som vi har lagt ind, så mangler vi p.t. 1,4 mio. kroner for, at få det til at hænge sammen. Det er det beløb, som vi i første omgang, søger en kommunegaranti på. Men vi har endnu ikke søgt hverken lokale eller landsdækkende fonde om hjælp. Vi har desuden også den mulighed, at vi – måske - via nogle fonde kan låne penge til sådan et projekt. Så det er kun – i værste fald – 1,4 mio. kroner vi skal låne via en kommunegaranti. Reelt er det nok et betragteligt mindre beløb.

Fitness for alle er i øvrigt et rigtigt spændende projekt. Det hele drejer sig om, at vi ønsker, at give alle mulighed for at dyrke fitness hos os. Dette projekt går særligt på, at der skal være målrettet bevægelseshæmmede borgere. Altså folk der i dag sidder i kørestole. Det er derfor en lang række af store danske fonde, er gået sammen om, at skyde i alt over 9 mio. kroner i 3 projekter i det ganske land. Ganske enkelt, at man indretter foreningsbaserede fitnesscentre, så det kan rumme alle. Vi håber, at vi til vores projekt til 6.2 mio., kan få 2,5 mio. Så bidrager vi i første omgang selv med 2,3 mio., og skal så i gang med fondsansøgninger m.v. for de sidste 1,4 mio. (eller låne finansiere). Ideen er, at vi opfører en bygning på Louisenhøj – helt ny bygning – hvor man kan tage højde for alle de krav, sådan en bygning skal have til indgange, træning m.v.

Det er lige oppe over med afgørelsen. Vi sidder og venter spændt på svaret.

Er det vi laver, altså fitness, så konkurrenceforvridende i forhold til private udbydere? Nej, på ingen måde. Det er gang på gang slået fast. I Viking Atletik har vi de sidste 40 år haft adgang til styrketræning og vi har i over 100 år tilbudt idræt under forskellige former. Dette lang tid før, at der ”kom penge i det” og nogen har set en mulighed for at gøre forretning på folks behov for idrætsudøvelse.

Det rejser så spørgsmålet omkring vores kommunale tilskud til vores fitnessbygning. Vi får IKKE støtte til fitnessmaskiner. Lad det stå krystalklart. Maskinerne er betalt af jer (medlemmer). Vi får tilskud til vores bygning, da vi er en folkeoplysende forening. Et tilskud på en lille del af det, som vi bruger på vedligeholdelse af bygningen, vand, varme, forsikring m.v. Dette tilskud får man, uanset hvad der er i bygningen. Altså fitness eller ej. Så havde vi ikke fitness i bygningen, havde vi fået tilskuddet alligevel. Også selvom en bygning bruges til flere ting, som den gør i vores tilfælde. Bl.a. til omklædning om sommeren ifm løbetræning. Mange steder på øen bruger klubber kommunale bygninger til bad, omklædning og idræt. Vi, og mange andre foreninger, har vores egne bygninger. Da vi ikke bruger kommunale bygninger, så betaler kommunen en del til vores bygning. Det er nemlig langt billigere for kommunen. Ganske almindelig praksis i hele landet. For alle slags foreninger (folkeoplysende).

Vi får kun tilskud ud fra aktivitetstimer. IKKE de timer, som der ikke er instruktør til - altså reelt når du træner selv. Det udløser ikke en krone... I øvrigt modregnet andel af medlemmer der er over 25 år. Så det er kun et lille beløb vi får. Faktisk så lille, så det kun er ca. en procent af klubbens samlede omsætning for fitnessbygningen. Noget der svarer til nogle ganske få kroner pr. måned pr. medlem.

Forskellen er også, på os og de private forretninger, at de penge I betaler i kontingent, går til jer selv. Der er ingen fortjeneste. Er der et overskud bestemmer I hvad pengene skal bruges til. De bliver i idrætsforeningen. En privat ejer af et fitnesscenter, kan trække pengene ud…. Til sig selv.

Forskellen er naturligvis også, at hos os gør medlemmerne selv rent, fungerer som instruktører, ordner vedligeholdelse m.v. Så vi har slet ikke det udgiftsniveau en virksomhed har. Vores tilbud er så hellere ikke på samme professionelle niveau. Så tingene kan ikke sammenlignes.

Derfor er vi hellere ikke momsbelagte (vi kan hellere ikke have negativ moms). Derfor kan vi modtage offentligt tilskud. Derfor kan vi være en folkeoplysende forening.

Skulle vi ikke kunne have vores fitnesstilbud, jamen, så kan alle idrætsforeninger formentlig lukke og slukke. Ikke fordi vi mister vores offentlige tilskud, for det kan vi jo bare indrette os efter. Men det bl.a. Sundhedscenter Bornholm hævder er, at vi slet ikke må have fitness i foreningsregi. Offentligt tilskud eller ej. Fordi de tilbyder det erhvervsmæssigt.

Jeg er sikker på, at I alle kan se problematikken i det. Der findes jo også professionelle trænere, der tager 300 kr. om måneden for at lave et træningsprogram i løb. Må vi så hellere ikke løbetræne? Der findes professionelle fodbold-, håndbold-, badminton-, danse-…….listen er lang……virksomheder. Må idræt så kun udøves ved fællestræning, mens stadions og andre faciliteter skal ligge urørt hen, når der ikke er fællestræning. Tænker på, at jeg selv en gang var eliteudøver. Løbetrænede alene 12 gange om ugen. Fremover ville dette være ulovligt, hvis disse tanker bliver til virkelighed. Det er uhyggeligt at tænke på – og naturligvis helt usandsynligt.

Heldigvis er vi fuldt lovlige. De klager der ind i mellem dukker op, har nu stået på i over 7 år. Havde det været ulovligt, var der naturligvis skredet ind for mange år siden. Bl.a. over for de 700 foreningsbaserende fitnesslokaler med over 140.000 brugere landet over. Dertil kommer et stort antal fitnesslokaler i klubhuse, skoler, i haller m.v., som ikke tager særskilt kontingent for det (altså foreningsfitness). Alene på Bornholm har jeg kendskab til 7-8 stykker.

Har du spørgsmål til ovenstående, så kontakt mig endelig. Det er en af mange fordele ved, at være en idrætsklub. Du er medejer af foreningen. Ikke kun når pengene skal bruges, men også når beslutninger skal træffes. Det er i virkeligheden grundtanken i folkeoplysende foreninger. At en forening er demokratisk opbygget og at DU, hvis du ville, kunne få en hvilken som helst funktion i klubben Sidder du med en formand i maven, så er du kun en generalforsamling væk fra det.

 

Claus Clausen

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.