Nyheder

Fitnesslokaler/bygning i fremtiden

Fitnesstilbuddet kører derudaf - med ny bygning kommer der et max antal brugere

Træningen i vores nuværende fitnessbygninger ”kører” næsten som normalt. Lokalerne er åbne og der trænes på livet løs. Selvfølgelig med omtanke og hver for sig. Vores spinningstilbud er flyttet til Østre Skole, så der er langt bedre plads i bygningen.

Der er naturligvis nogle restriktioner som afstand og afspritning, men lokalerne bliver brugt, hvilket er skønt. Åbent hver dag fra kl. 05:00 – 23:00.

På ”papiret” har vi p.t. ca. 1200 brugere af lokalerne, men lige p.t. har ca. 700 medlemmer ”løst” adgangschip til lokalerne. En chip som er nødvendig for at kunne komme derind og som man skal have i stedet for de gamle fitnesskort. Kortsystemet virker ikke mere…. En stor del af de resterende ca. 500 brugere, forventer vi får chip hen over vinteren, så de fortsat kan komme ind. Husk vi har indført et depositum på 150 kr., der betales ved udlevering. Men penge du altså får igen, når du afleverer chippen ved udmeldelse…

Adgangsbegrænsning i ny bygning

Ser vi fremad, altså til den tid, hvor vi åbner vores nye bygning, som er under opførelse på Torneværksvej, så har bestyrelsen allerede lagt planer for brugen her. Selvom vi oplever, at der meget sjældent er mere end 10-12 personer ad gangen i den nuværende bygning, så forventer vi, at når vi åbner vores nye tilbud/bygning, så vil vi få en del tilgang. Det er i hvert fald det vi hører, når vi taler med ”folk”. Det lyder skønt, at der er så stor interesse og så store forventninger.

Bestyrelsen har dog besluttet, at indføre et maksimalt antal brugere i den nye bygning på 1500 brugere. Dette for at sikre, at der fortsat er en høj kvalitet i tilbuddet, hvor man kan komme til uden for meget kødannelse. Det skal være en god oplevelse. Der kommer dog flere træningsmuligheder i den nye bygning. Bemærk, at jer, der går til holdtræning (spinning, kettlebell, crossfit, yoga m.v.) skal have chip og være fitnessbruger for at komme ind i bygningen. Disse træningstilbud flyttes hertil, når vi åbner. Det vil også omfatte evt. nyoprettede tilbud. Al aktivitet derinde vil kræve chip og at man betaler brugerbetalingen på 300 kr. - Men det samlede kontingent vil fortsat kun være fra 750 kr. om året :-) 

Når (hvis !) vi nå de 1500 brugere, så opretter vi venteliste. Der bliver tale om en venteliste i tre ”lag”.

Første ret: Medlemmer der er tilmeldt fitness, men ikke har fået chip.

Anden ret: Medlemmer der samtidig med udlevering af chip, indbetaler brugerbetalingen på 300 kr.

Tredje ret: Denne venteliste er for dem, der ikke står registreret som medlem. Man har så 2-3 dage til at reagere på en henvendelse, ellers går retten videre til den næste.

Begrænsningen skyldes udelukkende, at vi vil sikre en god kvalitet i bygningen.

En af de største fordele ved den kommende bygning er, at der kommer en ”sal” uden faste maskiner i. Den bliver på ca. 110 m2. Her vil der være stepbænke, bolde, hulahopringe , kettlebells og så videre. Salen vil også blive brugt til alle de holdtræninger vi i dag har. Enten på Louisenhøj, Østre Skole eller Søndermarksskolen. Vi håber også, at vi får instruktører til nye aktiviteter, så vi vil kunne tilbyde endnu flere hold.

Andre fordele ved den nye bygninger bliver f.eks. flere brusere, en cafe og mere plads til spinning.

Bygningen bliver på ca. 460 m. Den nuværende fitnessbygning er på ca. 200 m2. Så mere en dobbelt så meget plads – og bedre adgangsbetingelser. Der kommer 24 parkeringspladser på grunden….

Bygningen åbner i foråret 2021. Lige nu går vi og glæder os.

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.