Nyheder

Finn Carlsen død

En meget vellidt person er taget videre.

Finn Carlsen er død

I weekenden døde Viking Atletiks revisor - og æresmedlem af IK Viking, Finn Carlsen, 82 år gammel.

Finn har i rigtigt mange år været et særdeles stort aktiv for Viking Atletik og IK Viking med rigtigt mange lederposter – mens der samtidig var tid til at være aktiv på flere måder. Aktiv løber i mange år, orienteringsløber, petanquespiller, tillidsposter som kasserer i Viking Atletik, idrætsmærkeansvarlig, atletikdommer, fanebærer, Bankospilsansvarlige, og ikke mindst en meget trofast støtte til vores mange events, hvor han var fast hjælper til alt hvad vi lavede. Finn sagde aldrig nej og var altid på pletten med sit gode humør og altid god for en rap replik.

Finn var en ufattelig stor og meget vellidt arbejdskraft som satte en ære i frivilligt arbejde – og altid sammen med fru Grethe, hvor de sammen spredte deres gode humør og virkede som inspirator for alle andre hjælpere.

Viking Atletik har mistet en god kammerat. Vores tanker går til Grethe og hele familien.

Tak for en helt fantastisk indsats, som vil blive savnet – men også mindet med stor respekt.

Æret være Finns minde.  

 


Claus Clausen

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.