Nyheder

Etape Bornholm hjælpere - vigtigt

Vigtig besked til alle. Vi har brug for DIN hjælp til Etape Bornholm i uge 30. Læs mere herunder

Kære ven

Etape Bornholm betyder rigtigt meget for Viking Atletik. Og vi har brug for din hjælp.

Vi skal bruge hjælpere til årets Etape Bornholm, der finder sted fra den 22. – 26. juli. Mandag til fredag og løbet starter kl. 18 hver dag. Du skal påregne mødetid kl. 17, så vi er klar i god tid og de fleste er færdige igen mellem kl. 19 og 20.

Send dit tilsagn om hjælp til Claus Clausen på cc@viking-atletik.dk

Oplys:

  • Dit navn
  • Din adresse
  • Din email
  • Dit mobilnummer
  • Hvilke dage du kan hjælpe (gerne alle dage, men det er ikke noget krav. En eller et par dage er også en stor hjælp)
  • Din T-shirts størrelse
  • Om du har særlige ønsker til hvad du skal lave.

 

Vi skal bruge hjælpere til alle funktioner. Vejvisere, væske og frugtudlevering, depoter og så videre og så videre. Ca. 120 personer pr. dag – og om fredagen endnu flere.

Etape Bornholm har meget stor betydning for klubben. Ikke kun er det Bornholms største event med 2500 deltagere, men det har samtidig stor betydning for vores økonomi. Det er det event, der gør, at vi har økonomi til at holde et lavt kontingent samtidig med vi kan holde et meget højt aktivitetsniveau. Så det er vigtigt, at vi får alle poster besat. Håber meget at alle kan give en hånd med, så vi sammen kan sikre fremtiden for klubben.

Jeg glæder mig til at få dit tilsagn om hjælp.


Claus Clausen

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.