Nyheder

Cross Island flyttes

Vi flytter løbet til tirsdag i efterårsferien (uge 42).

Cross Island flyttes til uge 42

Cross Island kan ikke gennemføres den 10. april. Dette fordi sundhedsmyndighederne og regeringen har forlænget ”nedlukningen af Danmark” frem til den 13. april.

Det vigtigste for os alle nu og her er, at vi får stoppet smittespredningen. Det kan vi alle hjælpe til med, ved at følge de råd som der gives.

Denne Force Majeure aflysning beklager vi naturligvis. Indtil for 3 uger siden lå tilmeldingen til at blive den højeste nogensinde, men sikkerhed frem for alt.

Vi har allerede haft en lang række udgifter på eventet, bl.a. bestilt medaljer, chip, startnumre m.v. hjem. Så derfor tænker vi, at vi gerne vil afholde løbet senere på året, så disse ikke går tabt. Da rigtigt mange events (konfirmationer m.v.) flyttes til efter sommeren, så bliver det en travl sensommer og efterår vi går i møde. Vi vil forsøge at afholde vores event:

Tirsdag den 13. oktober kl. 09:00 i stedet for. Det er tirsdagen i uge 42, altså i efterårsferien. Der er mange andre løbeevents på Bornholm i uge 41/42, så der er bliver noget at rejse efter. 

For allerede tilmeldte deltagere: Vi overflytter alle deltagere til denne dato. Vi ved godt, at nogen af jer vil være forhindret i at deltage denne dag, så I kan også få overflyttet startnummeret til 2021, hvor løbet er langfredag den 2. april.

Aflysningen skyldes Force Majeure og på løbssiden står, at tilmeldingen er bindende. Men vi kan naturligvis også tilbagebetale det beløb, du har indbetalt. Da vi har valgt at have onlinetilmeldingsgebyret inkluderet i tilmeldingsprisen og der også er udgifter til tilbagebetaling, så håber vi, at man i videst mulige omfang vil acceptere at få flyttet startnummeret. Eller acceptere, at vi ”kun” tilbagebetaler 100 kr. Vi er ikke en virksomhed men en idrætsforening. Skriv til cc@viking-atletik.dk med hvad du vil/forventer, så får jeg ekspederet jer det rigtige sted hen. Ønsker du at få et beløb retur, så send et mobilpaynummer med samtidig. Og – der kan godt gå et stykke tid før jeg får tilbagebetalt beløbene. De skal nok komme. Beklager meget.

Hører jeg ikke noget fra dig, så bliver du automatisk overflyttet til den 13. oktober. Jeg skal bruge en tilbagemelding fra dig senest den 30. april. Så det haster ikke…

Viking Atletik beklager udsættelsen, men den har jo baggrund i en meget alvorlig situation.


Claus Clausen

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.