Nyheder

Almindingsløbet 49½ år

Selvfølgelig skal ingen snydes for Almindingsløbet i 2020 - Corona nedlukning eller ej

Almindingsløbets 50 års jubilæum er udskudt til 2021. 

Men Almindingsløbet gennemføres i 2020 som udgave nr. 49½. En nødversion hvor løb og walk enten sendes afsted kl. 14:00 i samlet flok - eller hvor starten går mellem kl. 10:00 og 14:00 når det passer dig - og hver for sig eller i mindre grupper. 

Det er fortsat lørdag den 19. september

Årsagen er, at vi endnu ikke kender sundhedsmyndighedernes anbefaling for september. En anbefaling vi vil følge. 

Det mest sandsynlige er, at der vil være en form for forsamlingsforbud i september. Kommer dette, vil du som deltager, kunne starte på de 6 km. walk eller de 8 km løb når det passer dig mellem kl. 10:00 og 14:00. Du vil få en nettotid og al den service, som Almindingsløbet altid har. Kun den samlede start må du undvære. Det er samme måde vi med succes har afviklet både Fredensborgløbet og Softiceløbet på. 

Husk stadigvæk kaffen og kagen til den efterfølgende hygge i efterårsskoven sammen med dem, du i dagligdagen omgås. 

Den præcise afviklingsform regner vi med, at vi offentliggør i sidste halvdel af august. 

Det ligger også fast, at vi gennemfører træningen til Almindingsløbet som tidligere. Det er hver torsdag kl. 18:00 fra David statuen ved Christianshøj i Almindingen. Første gang er den 6. august. Her er det gratis fællestræning hvor alle kan deltage. 

Vi glæder os til at se dig. Tilmeldingen åbner medio august, når vi kender den endelig afviklingsform. 

I 2021 vender Almindingsløbet så tilbage i fuld skala og som version nummer 50. 

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.