Nyheder

Aftaler med foreninger

Viking Atletik indgår aftaler med flere nye idrætsforeninger for at få gennemført Etape Bornholm.

I forbindelse med afviklingen af Etape Bornholm fra 23. – 27. juli, har Viking Atletik indgået aftaler med flere idrætsforeninger om hjælp til afviklingen af løbet.

De sidste par år har Hasle Idrætsforening, BCC og Viking Fodbold udført forskellige opgaver under afviklingen af løbet. Dette samarbejde fortsætter heldigvis.

Til dette års etape støder Knudsker IF, Nyvest Skytteafdeling, ÅIF og Viking Petanque, til.

Flere end 60 hjælpere stiller ovenstående klubber med, så gennemførelsen af Etape Bornholm er mulig. Viking Atletik stiller selv med langt over 100 hjælpere for at få alle poster besat.

Foruden idrætsklubberne kræver afviklingen af så stort et event hjælp fra frivillige fra politihjemmeværnet og samarittere.

De enkelte dag er der således ca. 150 frivillige i gang med opgaver – fredag er den største dag med tæt på 200 hjælpere. Bl.a. fordi der bruges rigtigt mange vejvisere på en byrute, ligesom der er opgaver ifm afslutningen f.eks. udlevering af medaljer, mad, oprydning m.v.

Trods et stadigt stigende medlemstal kan Viking Atletik ikke selv skaffe det nødvendige antal hjælpere. Så vi er rigtigt glade for støtten fra øens øvrige foreninger.

 

Claus Clausen

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.