Nyheder

100 flere end sidste år

Stigningen er aftaget selvom vi bliver flere.

En gang om året skal vi indberette vores medlemstal til DGI og DIF. Hvor mange der har været medlem i løbet af året i mindst 3 måneder. Tallene danner grundlag for de to organisationers samlede medlemstal og deraf hvor mange tipsmidler de kan få. Tallet bruges også til grundlag for de kontingenter, vi betaler til vores interesseorganisationer.

I 2017 har 1663 personer været medlem af Viking Atletik. Det er det højeste antal nogensinde og præcis 100 flere end sidste år. Det er også 210 flere end i 2015. I 2014 var vi 1344.

Samlede tal her

2013 – 1222 medlemmer

2014 – 1344 medlemmer

2015 – 1454 medlemmer

2016 – 1563 medlemmer

2017 – 1663 medlemmer

Vi vurderer selv, at ”toppen” nu er nået og vi fremover vil se, at tallet stagnerer eller falder. Målt i procent er stigningen da også aftaget.

De 1663 medlemmer fordeler sig naturligvis ud på hele kalenderåret. Det højeste antal vi har været på en gang er ca. 1550 medlemmer. Altså på en og samme tid. Sidste år var Viking Atletik øens største idrætsforening og faktisk også den næststørste i Dansk Atletik Forbund.

Vi dækker idrætsgrenene (licensløsende): Atletik/løb, Orienteringsløb og Triatlon. Vores øvrige træningstilbud er supplerende træning til disse idrætsgrene. Som supplerende idræt har vi bl.a. stavgang, fitness/styrketræning og cykling (sidstnævnte indgår dog i triatlon).

Vil man nørde lidt i vores medlemstal, så har vi følgende sammensætning:

Op til 24 år, 464 medlemmer (270 mænd og 194 kvinder)

25 – 60 år, 823 medlemmer (377 mænd og 446 kvinder)

61 og ældre, 376 medlemmer (184 mænd og 192 kvinder).

Faktisk har vi en mere kvinde end mænd i klubben. Ganske godt fordelt. Eneste sted hvor medlemstallet er faldet i 2017 er i gruppen op til 24 år. Ærgerligt nok, da det re det eneste sted, hvor der udbetales et kommunalt tilskud. Et tal der også danner grundlag for tilskud til bygningsvedligeholdelse af egne klubhuse, der har et fradrag for andelen af medlemmer over 24 år. Så færre unge betyder mindre tilskud. Men altså flere kontingentkroner.

For en god ordensskyld skal nævnes, at der i ovenstående tal, ingen gengangere er. Det er ”unikke” medlemmer. Så selvom man måske både løber O-løb, almindeligt løb og triatlon, så tæller man kun med en gang.

Claus Clausen

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.